Den rigtige adgangsløsning

Hvorfor vælge en EN 14122-4 godkendt lejder frem for en specialfremstillet svejset lejder?

Når der skal etableres adgang til tage, platforme, maskiner eller mellem niveauer, står mange virksomheder over for et valg: Skal man købe en færdig, dokumenteret lejder, der er konstrueret efter EN ISO 14122-4, eller skal man få en lokal smedevirksomhed til at fremstille en lejder efter mål?

Ved første øjekast kan den specialfremstillede løsning virke som det billigste og nemmeste valg. Men mange overser kritiske punkter i dette valg, og når man ser på hele ansvaret – sikkerhed, konstruktion, dokumentation, montage, kontrol og fremtidig anvendelse – er billedet et helt andet.

En lejder, der er konstrueret og dokumenteret efter EN ISO 14122-4, giver virksomheden en langt større sikkerhed for at adgangsvejen, er gennemtænkt og egnet til formålet.

Standarden handler om mere end selve lejderen

EN ISO 14122 er en serie af standarder for permanente adgangsveje til maskiner og industrielle installationer. Serien omfatter blandt andet trapper, arbejdsplatforme, rækværk og værn, gangbroer og faste lejderløsninger.

Det væsentlige er, at standarden ikke blot handler om, hvorvidt en lejder kan bære en person.

Der stilles krav til en lang række forhold, som har betydning for brugerens sikkerhed. Det kan eksempelvis være lejderens dimensioner, trin, afstande, adgangsforhold, konstruktion, fastgørelse, ergonomi og forhold omkring faldsikring.

Det betyder, at en professionelt konstrueret EN 14122-løsning er udviklet med udgangspunkt i en samlet sikkerhedsvurdering – og ikke blot ud fra, hvad der kan fremstilles på et svejseværksted.

“Den kan jo bare svejses”

Det er naturligvis muligt at fremstille en lejder i stål eller aluminium hos en smedevirksomhed. Det er der ikke nødvendigvis noget galt med.

Problemet opstår, hvis man antager, at en korrekt svejset konstruktion automatisk er en sikker og lovlig adgangsvej.

Mange virksomheder er særdeles dygtige til at fremstille stålkonstruktioner, men det betyder ikke nødvendigvis, at virksomheden har foretaget en komplet vurdering af kravene til en permanent adgangsvej.

En lejder skal blandt andet vurderes i forhold til:

  • geometrien på lejderen
  • trinbredde og afstand mellem trin
  • afstande til omkringliggende konstruktioner
  • adgang til og fra lejderen
  • risiko for fald
  • behov for rygbøjle eller anden faldsikring
  • fastgørelsespunkter
  • belastninger i konstruktionen
  • materialer og korrosion
  • svejsninger og deres kvalitet
  • forankring i den eksisterende konstruktion
  • inspektion og vedligeholdelse
  • dokumentation for konstruktionen

Det er altså ikke nok at spørge: “Kan vi svejse en lejder?”

Det rigtige spørgsmål er:  “Kan vi dokumentere, at denne lejder er en sikker og egnet permanent adgangsvej?”

Det handler også om arbejdsgiverens ansvar

Når medarbejdere skal benytte en fast lejder som adgangsvej, har arbejdsgiveren et ansvar for, at arbejdsforholdene er forsvarlige.

En hjemmelavet eller specialfremstillet lejder er ikke nødvendigvis ulovlig. Men virksomheden skal kunne dokumentere, at den opfylder de relevante krav, i henhold kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø.

Sikkerhed bør ikke være et eksperiment

En permanent lejder er en del af bygningens eller installationens adgangssystem. Den kan blive brugt af mange forskellige mennesker over mange årene, og er en investering i sikkerhed. Og alligevel ses flere steder, adgangsløsninger der sætter brugeren sikkerhed på prøve, allerede når denne tager først trin op på stigen. Forkert trinafstand, runde trin, for lille afstand til væg, meget små rygbøjler osv. En EN 14122-4 godkendt lejder er testet og afprøve i forhold til komfort, afstand og størrelse af rygbøjler, sikker udstigning til taget og mulighed for hvileplatforme eller cross-over for at giver brugeren en sikker pause under opstigningen.

En professionel løsning giver ro i maven

Når man vælger en EN 14122 adgangsløsning, køber man i praksis mere end selve produktet.

Man køber:

  • Sikkerhed.
  • Dokumentation.
  • Gennemtænkt konstruktion.
  • Forudsigelig kvalitet.

En løsning, der er udviklet til permanent adgang, og med prisen på det rigtige sted.

En smedefremstillet lejder kan være både stærk og flot. Men styrken i en konstruktion er ikke nødvendigvis det samme som sikkerheden ved at anvende den, som adgangsvej.

Det afgørende er, om hele løsningen er projekteret og dokumenteret til det formål, den skal anvendes til. Og i sidste ende er en standard lejder ofte billigere end en specialfremstillet, plus montages tit kan gøres uden kran og tunge løft, med tilhørende risiko for fejl og skader.

Del artikel

Relevante artikler

Midlertidig ovenlyssikring

Midlertidig ovenlyssikring

Vi mærker i disse år, en stigende efterspørgsel på produkter indenfor kollektiv sikring. Kollektive sikkerhedsforanstaltninger er fundamentet for et sikkert…
Læs mere
© Safework 2025