0

Faldsikringssele

I ethvert faldsikringssystem er selen et af de vigtigste komponenter. Den skal nemlig ikke bare passe til det stykke arbejde, der skal udføres, den skal også være i ordentlig stand og komfortabel at have på. Ofte vil man have sin sele på i mange timer ad gangen, og derfor er komforten værd at tage med i overvejelserne inden man vælger sele. En sele til faldsikring er en såkaldt helsele, der har stropper eller remme om både bryst, sæde og lår.

Se hele udvalget af vores seler til faldsikring.

Basismodel

En almindelig basissele er som regel den billigste model. Det vil ofte være en to-punktsele, så den vil som regel have to ankerpunkter, og er altid sikkerhedsgodkendt. Men er arbejdet længerevarende eller hængende opgave, er det en god ide, at købe en model, der er mere komfortabel og passer bedre til ens behov. Safework sælger både almindelige basisseler og mere specialiserede modeller. Ofte vil en lidt dyrere model også have en sele til fastholdelse på arbejdsstedet. Det er også muligt, at få seler, der har forskellige typer tilbehør som for eksempel ringe og spænder til værktøj, karabinhager og andet udstyr.

Specialmodeller

En række seler kommer som særligt velegnede til forskellige arbejdspladser og situationer. For eksempel Move 3, der er en særlig stilladssele. Selen er velegnet til stilladsarbejde, fordi den både er ekstra robust og ergonomisk udformet. Den elastiske gjord gør den langt mere behagelig for stilladsarbejdere, der ofte må bære seler i lang tid ad gangen.
Til arbejde på vindmøller fremstilles også en særlig vindmøllesele. Selen produceres af Kratos, og er udstyret med særlige ringe til fald i forskellige retninger. Samtidig er selen ekstra robust og har mange muligheder for påspænding af værktøj og lignende. Sidst men ikke mindst er alle ringe og metaldele særligt producerede med henblik på sikre mod elektrisk stød.
Det er også muligt at få en særligt brandsikker ”Fire Free”-sele, der er særligt behandlet til at modstå ild og sprøjt af smeltet metal. Det gød denne type sele velegnet for både brand- og redningsfolk samt for eksempel værftsarbejdere, svejsere og lignende.

Med eller uden bælte

En sele kan være udstyret med et fastholdelsesbælte. Dette kan bruges som forankring til et anker for at forhindre et fald, men må ikke bruges til at standse et fald. Det er vigtigt at kende forskel på de to typer, og flere seler, der er godkendt til standsning af fald kommer også med fastholdelsesbælte. Den særligt brandsikre ”Fire Free”-sele fås både med og uden bælte.
Hvis du ønsker en allroundsele, der kan bruges til en række forskellige situationer, er det en god ide at investere i en, der har både bælte og kan bruges til standsning af fald. Samtidig er det vigtigt med en vis grad af komfort og nogle gode stropper og ringe, der kan bruges til karabinhager og værktøj.
Sidst men ikke mindst er  det en god ide med en sele, der har mere end et ankerpunkt. Ligesom med alt andet udstyr til faldsikring er det vigtigt at en sele ofte undersøges, så brugeren er sikker på, den er i forsvarlig stand. Det er vigtigt ikke at opbevare en sele i direkte sollys, da UV-strålerne svækker materialerne.
 
Hvis du er tvivl om hvilken sele, der er den rette for dig, er det altid en mulighed at kontakte Safework, der kan hjælpe med råd og vejledning, så dit projekt kan udføres godt og sikkert.