0

Faldsikring regler

Faldulykker på arbejdsmarkedet er ofte alvorlige. Derfor er det vigtigt, at faldsikre arbejde i højden forsvarligt, og sætte sig ind i reglerne, inden man benytter sig af faldsikring.

I Danmark er faldsikringsreglerne fastsat af Arbejdstilsynet

Grundlæggende defineres faldsikring af Arbejdstilsynet som ”et personligt værnemiddel, der beskytter mod nedstyrtning.”

Lidt bredere betyder dette, at faldsikringsudstyr kan bruges til at standse fald og hindre fald. At standse et fald betyder, at faldsikringsudstyr sikrer, at man ikke rammer jorden eller en anden overflade, hvis man er så uheldig at styrte ned. At hindre fald indebærer, at faldsikringsudstyr forhindrer, at et fald kan ske. Det kan for eksempel være gennem brug af en sele og en line, der begrænser bevægelsesfriheden, så man for eksempel ikke kan træde ud over en kant.

Det kan for eksempel være gennem brug af en sele og en line, der begrænser bevægelsesfriheden, så man for eksempel ikke kan træde ud over en kant. Faldsikring må ikke benyttes som en permanent løsning, men kun, ”hvor det ikke er muligt at sikre mod fare for nedstyrtning ved brug af egnede tekniske hjælpemidler, fx rækværk, stillads eller personløfter.

Normalt må en opgave ikke tage mere end fire mandetimer.

Arbejdsgivers ansvar

Det er altid arbejdsgiverens ansvar, at faldsikring benyttes når det er nødvendigt. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at faldsikringsudstyr bruges korrekt og er i forsvarlig stand. Det betyder blandt andet, at udstyret skal holdes rent og vedligeholdes. Brugerne af udstyret skal være oplært i at bruge det korrekt. De skal også være oplært i redning efter fald, da der let kan opstå skader hos en person, der hænger efter et fald.

CE-mærkning

Alt faldsikringsudstyr og dele, der er nødvendige for at udstyret fungerer korrekt skal være godkendt og CE-mærket. For at opnå godkendelse skal faldsikringsudstyr være testet efter de europæiske standarder. Samtidig er det leverandørens pligt at sørge for, at der altid er en dansk brugsanvisning tilgængelig for dem, der bruger udstyret.

Forskellige typer faldsikring

Arbejdstilsynet beskriver forskellige enkeltdele, der kan indgå i faldsikringssystemer. Først og fremmest er der en sele, der skal have remme om bryst, sæde, liv og lår. Et støttebælte, der ikke må anvendes til at standse fald, har rem om livet og kan fastgøres til en line. Linen forbinder selen eller bæltet med et fastgørelsessted. Falddæmpere ”bremser” et fald, så belastningen ikke er for stor, for en, der falder. Dette kan gøres med en energiabsorber, en line med indbygget falddæmpning, en automatisk fangindretning, styret faldsikring på lodrette skinnebaserede glidesystemer eller styret faldsikring på fleksible liner.
Faldsikringsudstyr inkluderer også koblingsudstyr, der holder de enkelte dele sammen. Det kan for eksempel være karabinhager. Derudover er et ankerpunkt en del af faldsikringen, og reglerne kræver, at et ankerpunkt skal kunne holde til en kraft på mindst 12 KN, der svarer til 1200 Kg. Ankerpunktet skal sikre mindst muligt fald og bør derfor placeres højere oppe end brugeren.

Vedligeholdelse og skiltning

Faldsikringsudstyr skal vedligeholdes efter leverandørens anvisninger og holdes rent og funktionsdygtigt. Udstyret bør altid tjekkes inden brug og mindst en gang årligt af en kompetent person, der er anvist af leverandøren. Området hvor faldsikring anvendes, skal afmærkes med skiltning. Dette er også arbejdsgiverens ansvar.
 
Detaljerede regler og vejledning kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor man også kan finde et link til lovgivningen på området.